Oftest når man tænker dressing, så er det en cremet dressing, baseret på enten olie/eddike eller et surmælksprodukt som skyr eller creme fraiche. Men har du prøvet at lave en, kun baseret på grønt?
Du kan lave den dejligste dressing af avocado, som kan meget andet end bare guacamole!
Denne dressing giver en skøn smag og fedme til dine salater – og kan nemt få den samme, lidt tynde konsistens, som en klassisk dressing.
Opskrift
Til 2 portioner:
- 1 moden avocado
- Saften fra 1 lime eller 1/2 citron
- 1/2 bundt frisk purløg
- Evt. lidt frisk persille
- Evt. lidt frisk chili
- Salt og peber efter smag
- Vand efter konsistens
Blend alle ingredienserne til dressingen er helt glat. Tilføj vand til du har den ønskede konsistens og smag til med krydderier.
Dressingen er især skøn til laks og grove grøntsager, og skal helst spises med det samme.