fbpx

Fedt

Fedt er livsnødvendigt. Udover at være en energikilde, bruges fedt som byggesten i kroppen. Blandt andet bruges fedt til at opbygge cellevægge, til at beskytte nervecellerne samt til at danne hormoner.

De fleste fedtsyrer kan kroppen selv danne, mens vi kun kan få andre via kosten. Man kan derfor ikke undvære at spise fedt. Fedtsyrerne inddeles i 3 grupper:

  • Mættet fedt som hovedsagelig findes i animalske kilder: Kød, pålæg, æg, mælkeprodukter som ost og smør. Dog også i kokos- og palmefedt.
  • Enkeltumættet/monoumættet som hovedsagelig findes i: Oliven, rapsolie, nødder, mandler, avocado og gåse- og andefedt.
  • Flerumættet/polyumættet som hovedsagelig findes i: Solsikkekerner, solsikkeolie, vindruekerneolie, fede fisk (sild, laks, makrel)

Der er de samme fødevarer på fedtlisterne. De er blot justeret i mængde for at passe til 50, 100, 150 og 200 kcal. I alle listerne fra Map Diet anvender vi gram (g) som portionsstørrelse, der lever op til at indeholde  den angivne mængde kalorier på listen. 

Det kan for en del føde- og drikkevarers vedkommende være en sær portionsstørrelse. Nogle gange vil den mængde, du kan få være urealistisk lille eller meget stor. Dette vil der være taget højde for i kostplanerne og måltidslisterne, hvor vi anvender realistiske portionsstørrelser.

MapDiet’s kostplaner er standardiserede, så lider du af voldsomme fødevarerallergier eller intolerance,
anbefaler vi at du tager kontakt til en diætist for et individuelt forløb.

Luk menu
×
×

Kurv